Regeringen skrinlægger klimamærke på fødevarer
Regeringens ambition om at indføre en frivillig klimamærkningsordning, der viser et produkts belastning på klimaet, er droppet.
Det sker, efter at en række aktører fra detailhandlen og fødevarebranchen mandag formiddag var samlet til et møde hos klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) om fødevarers klimabelastning.
- Jeg har ikke afskrevet muligheden for et klimamærke på den længere bane, men jeg lytter til, hvad branchen siger. Den fortæller, at et klimamærke er forbundet med mange vanskeligheder, og jeg arbejder ikke med noget, der ligger så langt ude i fremtiden, siger Lars Christian Lilleholt til FødevareWatch.
Til mødet deltog blandt andet repræsentanter fra Coop, Salling Group og Dagrofa, mens også virksomheder som Danish Crown og Aarstiderne var mødt op.
Den brede vifte af aktører er i stedet blevet enige om at arbejde hurtigt for at lave en række gode råd og oplysninger til forbrugerne om, hvordan man handler dagligvarer med mindst mulig skade for klimaet.
De forventes at blive præsenteret i løbet af et par måneder, og regeringen har afsat 24 mio. kr. over de kommende fire år til forbrugeroplysning.
- Det afgørende for mig er, at vi får lavet de rigtige guidelines til forbrugerne. Nu sætter vi os ned og kigger på alle de muligheder, der er, siger Lars Christian Lilleholt.
Regeringens ønske om at lave et klimamærke blev lanceret i oktober 2018 som en del af udspillet "Sammen om en grønnere fremtid."
Her stod der:
"Regeringen vil igangsætte en kampagne, der skal gøre det lettere at vælge klimaet til, selv i en travl hverdag. Med udgangspunkt i et klimamærke skal kampagnen gøre det lettere for danskerne at træffe grønne valg."
Stort set ingen opbakning
Til stede på mødet var også Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening. Han fortæller, at klimamærket blev diskuteret, men at det manglede tilslutning.
- Der var stort set ingen opbakning til klimamærket i dag. Det blev lagt i graven, fortæller han.
Han siger, at han er er overbevist om, at arbejdet med at tage ansvar i fødevare- og detailbranchen ikke stopper med fem gode råd til forbrugerne.
- Alle koncerner arbejder med deres egen klimaomstilling, men fokus her var, hvad vi kan gøre for, at forbrugerne bliver en drivkraft, siger han.
Den britiske detailkæde Tesco forsøgte helt tilbage i 2007 at indføre et klimamærke, men de opgav ideen få år senere. Den erfaring har været med til at få de danske detailkæder til at sige nej tak til et dansk klimamærke.
- Vi er ikke interesserede i at lave en klimamærkning, hverken på den ene eller anden måde, siger CSR-direktør i Dagrofa, Mogens Werge.
Mere positiv er man hos Salling Group, der driver Netto, Føtex og Bilka. Koncernen er egentlig lun på et klimamærke, men det bliver dog ikke til noget lige foreløbig. Det erkender CSR-chef i koncernen, Annette Juhler Kjær.
- Det vil være uendeligt komplekst at lave et klimamærke, fordi det går dybt ud i produktionsleddet og på tværs af landegrænser. Det kan vi ikke objektivt lave i dag, og derfor er vi glade for, at ministeren inviterer til et bredt samarbejde om kloge klimaråd. Men vi skal være ambitiøse og åbne, når det gælder klimaet, og på sigt kan det jo være, at dygtige eksperter udtænker en model for, hvordan vi kan måle en fødevarers klimabelastning på en troværdig måde, siger hun.
Arbejdet med at reducere danskernes klimabelastning, som stammer fra fødevarer, kommer til at foregå på tværs af Klimaministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet.